Kend din databeskyttelsesrådgiver

Publiceret 30-08-2023

Rikke Møller er vores databeskyttelsesrådgiver (DPO). Fremadrettet vil du kunne finde Rikke i Stormgade to dage om ugen.

Databeskyttelsesforordningen stiller krav om, at offentlige myndigheder skal udpege en Databeskyttelsesrådgiver - også kaldet en DPO.

Rikke Møller er DPO for departementet. Til daglig sidder Rikke i Digitaliseringsstyrelsen, som hun også er DPO for, men fremadrettet vil du også kunne møde Rikke her i departementet to dage om ugen.

Rikke er garvet, når det kommer til databeskyttelse. Hun var med i Justitsministeriets betænkningsarbejde vedr. implementeringen af databeskyttelsesforordningen i dansk ret og har haft en koordinerende rolle i forhold til implementeringen af databeskyttelsesforordningen i Digitaliseringsstyrelsen. Hertil kommer, at Rikke har været DPO i Finansministeriets koncern i en årrække.

Du er altid velkommen til at tage fat i Rikke, hvis du har brug for sparring eller er i tvivl om det mindste i forhold til databeskyttelse.

DPO’ens rolle

  • Rådgiver i alle databeskyttelsesretlige sager og problemstillinger (fx rådgivning i forhold til vurdering af dataansvarskonstruktioner, databehandleraftaler, oplysningstekster, tredjelandsoverførsler, brud på persondatasikkerheden, konsekvensanalyser mm.)
  • Er kontaktpunkt for Datatilsynet og de registrerede
  • Rådgiver de registrerede (borgere og medarbejdere) om deres databeskyttelsesretlige rettigheder i forhold til ministeriets behandling af deres personoplysninger
  • Overvåger om ministeriet overholder de databeskyttelsesretlige regler
  • Udarbejder ledelsesrapportering omkring regelefterlevelsen

Kontakt Rikke

Rikke Møller

Organisation i Stormgade

/ Landgreven 4, lokale 2173

E:  dpo@digst.dk

M: 25281254