It-udstyr

Både nyt udstyr og software skal bestilles hos departementets IT.

Bestilling af it-udstyr

Alle medarbejdere kan bestille it-software gennem Statens IT’s serviceportal. Bestillingen vil automatisk blive fremsendt til godkendelse hos institutionens it-godkender, som er administrationschef Mathilde Mørch eller afdelingschef Mette Dige Rønholt.

Ved ønske om it-udstyr, såsom ekstra skærm, særlig mus eller headset, skal der rettes henvendelse til servicekoordinator Jan Wolffbrandt, som har kontor i stueetagen ved receptionen. Departementet har et mindre lager selv, som kan anvendes. Herefter er det en vurdering, om der skal indkøbes udstyr efter aftale med it-godkender. Ved nyindkøb vil der dermed altid foreligge en chefgodkendelse.

Bestilling af telefon, iPad eller PC

Hvis du mister din tjenestetelefon, iPad eller arbejds-PC eller de går i stykker, skal du henvende dig til Louise Flink i Ministersekretariatet for at få udleveret en ny. Departementet har få PC’er og telefoner på lager, mens iPads bestilles efter behov.

Læs under ’Mistet telefon, iPad eller PC’ herunder hvad du skal gøre, så snart du ved, at din enhed er væk.

Bemærk, at iPads kun udleveres til chefer og medarbejdere med et arbejdsrelateret behov. Det kræver i så fald chefgodkendelse.

Mistet telefon, iPad eller PC

Hvis du mister din tjenestetelefon, iPad eller arbejds-PC, eller mistænker at uvedkommende har fået adgang til enheden, skal du hurtigst muligt kontakte Statens It’s Servicedesk på tlf. 72 31 00 01. De vil fjern-lukke enheden og blokere for adgang til informationer og systemer på enheden.

Læs herover om anskaffelse af ny enhed.