Beredskabsplanen lægger de overordnede organisatoriske rammer for at aktivere krisestyringen og følge op på en hændelse. Vejledningerne (action cards) fortæller, hvordan du forholder dig ved konkrete hændelser. Det kan være ”person amok”, brand, vandskade eller trusler via telefon eller mail (med en skabelon til de informationer politiet søger).
Hvis Stormgade skal evakueres, og brandalarmen lyder, mødes vi ved springvandet ved vandkunsten (pladsen ligger et stykke bag bygningen – følg Frederiksholms Kanal ind mod Strøget og drej til venstre ned ad gaden Vandkunsten). Vi skal mødes et stykke væk for at vi undgår den fare, der er opstået - og så vi ikke står i vejen for redningsmandskab og politi.
Oversigterne over nødudgange finder du ved enten trappeopgangene i nr. 2 og 6. I nr. 4 er oversigterne placeret ved kaffekøkkenerne. Der kan du også se, hvor der er nødudgange.
Vær helt generelt også opmærksom på, at hvis alarmen lyder:
- Bevar roen
- Forlad straks bygningen
- Benyt ikke elevatorerne
