Tommelfingerregler til at skrive en god tale
- Brug korte sætninger. Gerne meget korte. Se evt. statsministerens taler for inspiration.
- Brug talesprog. Tænk over, hvordan du selv ville udtrykke dig i en almindelig samtale. Undlad fx ord som "disse", "denne" osv. Skriv i stedet "de", "den her" osv. Undgå ligeledes, at talerne bliver for tekniske og ”embedsmandsagtige”. Selvom ministeren taler til fagfolk, er de også "bare mennesker", der fanges bedst af et levende sprog.
- Brug meget gerne en god, sjov eller finurlig anekdote eller historie som indledning. Og afslut gerne med en pointe eller konklusion, der binder talen sammen med indledningen. Dvs. husk den røde tråd.
