Forebyggelse af stress

”Tænk på papir”

Publiceret 06-11-2023

Få opgaverne ned på papir, prioriter – og vær tilfreds med det, du når. Det var et af budskaberne fra Bjarne Toftegård.

Brug ikke din hjerne som opslagstavle. Skriv det, du skal huske, ned. Det aflaster hjernen, skaber overblik, og det hjælper dig til at prioritere.

Prioritér dine opgaver. Gør det vigtigste først. Start fx dagen med de tre vigtigste opgaver på maksimum en time.

Har du for meget på din liste og svært ved at prioritere, så tag fat i din chef, som altid kan hjælpe dig.

Og husk: Vær tilfreds med det, du gør og når. Se det gode:

  • Det du har nået
  • Det du har
  • Det du kan

Forebyggelse og håndtering af stress

I kølvandet på oplægget af Bjarne Toftegård om forebyggelse og håndtering af stress bringer vi den kommende tid nogle enkle budskaber fra foredraget, der kan hjælpe til at holde fokus på den gode balance i hverdagen.

Det er ikke udtømmende, og budskaberne her gør det ikke alene, men de kan måske være med til at minde os om at holde fast i de pointer, vi tog med fra foredraget og ruste os bedre til sammen at forebygge stress.