Lav figurer og tabeller, der står skarpt

Publiceret 25-04-2025

Værktøjet Able gør det nemt at lave pæne figurer og tabeller til rapporter, notater mv. Nu kan du komme til kombineret intro og spørgetime, når Steven fra Able Software kigger forbi den 7. maj for at hjælpe os til en nemmere hverdag med værktøjet.

Ingen grund til at rive dig i håret over tabeller, der driller, og kampen for at få farverne rigtige i søjlediagrammet. Med departementets tilføjelsesløsning til Office-pakken, Able Software, er det nemt at lave figurer og tabeller i Excel, Word og PowerPoint, der står skarpt og flugter med designlinjen.

Hent tilføjelsen

Du henter Able Software via Softwarecenteret (søg efter Softwarecenteret i søgefunktionen nederst i venstre hjørne, og søg derinde efter Able Software og tryk ”installér”. PC’en skal derefter genstartes). Derefter vil tilføjelsen fremgå som fane øverst i værktøjslinjen i de respektive Office-programmer. 

Udnyt mulighederne – kom til introduktion til og spørgetime om Able Software

Onsdag den 7. maj kommer Steven fra Able Software forbi os og klæder de af os, der ikke kender systemet, på til at bruge det, og de af os, der allerede bruger det, til at udnytte systemet endnu bedre. Roder du indimellem med tal, tabeller og figurer, så kom forbi og bliv klædt på til en nemmere – og pænere – hverdag.

Det er klokken 9.00 i Thorvaldsen.