Pilotprojektet fortsætter ind i det nye år, og vi starter en ny testperiode den 5. januar for at samle flere erfaringer. Vi håber, at endnu flere har lyst til at deltage og bidrage med erfaringer.
Et forbedret Collabora
Cbrain har – sammen med udviklerne bag Collabora – adresseret flere af de udfordringer, der blev rapporteret, og du skulle nu gerne opleve væsentlige forbedringer, bl.a.:
- Fejlrettelser, så der er færre væsentlige fejl (eksempelvis manglende håndtering af bestemte dokumenter eller visuelt slørede bogstaver).
- Generel forbedring af stabilitet, så dokumenter ikke låses og sessioner sjældnere afbrydes.
- Og en række øvrige forbedringer, som du kan læse mere om i Collaboras release notes.
Derudover vil der i den kommende testperiode være mulighed for at afprøve den nye funktion for samtidig redigering i F2 – kendt fra fx Google Docs og OneDrive – hvor flere brugere kan redigere i det samme dokument samtidigt. Funktionen kræver brug af Collabora, og du vil høre nærmere, når den er klar til test (formentlig i første kvartal 2026).
Skal du være med?
Skriv til Tobias på tct@digmin.dk.
