Sommerfesten foregår i vores vante lokaler på Stormgade, hvor Thorvaldsen vil danne ramme for middagen og festen. Vi starter klokken 16.
Det endelige program får du, når vi nærmer os.
Alle kontorer har en opgave til sommerfesten. I skal nemlig skrive et vers til vores fælles sommersang. Og verset skal handle om et andet kontor. Så der er god grund til at begynde at nynne og researche allerede nu. Mere om det nedenfor, men først: Sørg lige for at tilmelde dig.
Sådan tilmelder du dig
Det koster 100 kroner at tilmelde sig som medlem af Digitaliseringsministeriets personaleforening. Som ikke-medlem af personaleforeningen koster det 300 kr. Medarbejdere fra Taskforcen kan deltage til medlemspris.
Tilmeld dig helt enkelt ved at
- overføre penge til Personaleforeningen i MobilePay-boxen DIGMIN Sommerfest 2025: 6321AT
- eller ved at scanne QR-koden nedenfor.
Få det gjort med det samme – eller senest tirsdag den 3. juni.
Vil du være medlem af Personaleforeningen? Så skriv til petjoh@digmin.dk med hr@digmin.dk i cc. Det koster 30 kr. om måneden.

Opgaven til dig og dit kontor: Frist 11. juni 2025.
Find jeres indre sangskriver frem, for nu skal årets sommerhit kreeres! Hvert kontor skal skrive et vers om et andet kontor (se nedenfor). Melodien går på Re-Sepp-Ten – I skal således skrive et vers, der svarer til følgende:
Som den lille grimme ælling
Bli'r man rød og hvid på tælling
Svæver som de hvide svaner
På alverdens udebaner
Vi går frem mod fodboldstater
Som de tapre tinsoldater
Som den lille store Claus
Klapper vi med hatten – davs
- Ministersekretariatet/Presse skriver om CPR
- CPR skriver om Administration og Økonomi
- Administration og Økonomi skriver om International Digitalisering og Konkurrenceevne
- International Digitalisering og Konkurrenceevne skriver om Digitalt erhvervsliv og byrdelettelser
- Digitalt erhvervsliv og byrdelettelser skriver om Digital taskforce
- Digital taskforce skriver om Organisationsudvikling og Jura
- Organisationsudvikling og Jura skriver om Center for sociale medier, tech og demokatri
- Center for sociale medier, tech og demokrati skriver om Brugervenlig offentlig digitalisering
- Brugervenlig offentlig digitalisering skriver om Ministersekretariatet/Presse
Send jeres mesterværk til tla@digmin.dk senest den 11. juni 2025!
Allergier eller diæter
Er du vegetar, veganer, glutenallergiker eller er der andet, vi skal være opmærksomme på til middagen? Skriv til petjoh@digmin.dk, så vi har et overblik.
Spørgsmål?
Det gode sommerfestudvalg består af Sigurd, Marli, Alba, Tina, Peter, Philip, Ole og Anton – tag fat i dem, hvis du har spørgsmål.
