Hør mere om tænketanken INVI’s nye model for vilde problemer

Publiceret 11-03-2025

Sigge Winther gæster et husmøde onsdag den 2. april, hvor du kan blive klogere på arbejdet med og tankerne bag modellen.

I efteråret 2024 lancerede tænketanken INVI deres nye model for vilde problemer. Modellen er designet til at indfange viden fra det store hav af komplekse problemer, som vores samfund står overfor. Den fungerer både som et kompas og et værktøj til at identificere, hvad der gør problemerne vilde, og hvordan vi navigerer i dem. Modellen er ikke bare en regneøvelse, men repræsenterer, som INVI selv skriver, et søkort af mulige forandringstilgange.