Den gyldne regel er: Vi skal journalisere ”dokumenter”, der har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt.
Det gælder:
- Eksterne dokumenter, som vi modtager fra eller sender til udenforstående
- Interne dokumenter i endelig form
Retorikken om dokumenter var måske mere ligetil dengang, vi sendte fysiske papirer med posten, og sager lå i omslag, som blev båret rundt i et ministerium. Dokumenter skal i dag forstås bredere, og det kan, som de fleste ved, lige så vel være en mail eller måske endda sms. Journaliseringspligten kan også omfatte fx Excel-ark, en PowerPoint-præsentation, billeder, video mv., hvis de nævnte betingelser er opfyldt.
Men formløse mails, noter og beskeder, fx over SMS eller WhatsApp, er ofte ikke journaliseringspligtige i sig selv. Det vil gælde ganske mange formløse mails mv., som vi sender og modtager som led i vores mere generelle virksomhed og ikke i tilknytning til en bestemt sag.
Det afgørende for, om noget materiale skal journaliseres, er dets indhold og funktion i forhold til den sag, det vedrører. Vær fx opmærksom på, om en mail eller sms indeholder oplysninger om fakta eller faglige vurderinger, der har betydning for en sag, eller oplysninger om væsentlige skridt i sagsbehandlingen. Så skal der journaliseres.
Ind i mellem kan det være kringlet
Når det er kringlet, så brug din sunde fornuft. Husk, at der ikke er noget i vejen for at journalisere mere, end der er pligt til, hvis du vurderer, at det kan sikre overblik over sagen.
Eksempler på dét,
|
Eksempler på dét,
|
|
|
Se flere eksempler i journalinstruksen.
Brug for hjælp?
Har du brug for hjælp, så kom endelig forbi Jura, eller deltag på Drop in-café om F2 og journalisering. Hold øje med intranettet, hvor tiderne for Drop in-café lægges ud.

