Alle godkendelser, der går til Sophus og/eller Caroline, skal have en endelig frist, men kan også have en have en intern frist.
Den interne frist er afdelingens frist for, hvornår en godkendelse senest skal lande hos Sophus.
Den endelige frist viser, hvornår en sag skal bruges. Det kan være, hvornår
- et svar senest skal sendes til Folketinget
- en tale skal holdes
- eller et andet ministerium skal have en clearing.
Ministersekretariatet prioriterer udelukkende sager efter den endelige frist, og sager uden sådan én risikerer at havne nederst i bunken.
På bestillinger fra Ministersekretariatet vil både den interne og den endelige frist være sat og automatisk komme med over på godkendelsen, når du opretter en svarakt på bestillingen. På andre godkendelser skal du selv sætte den endelige frist, mens du kan sætte en intern frist, hvis din afdelingschef ønsker det.
Skulle det ske, at du ikke kan nå at indhente bidrag fra en styrelse, eller et andet departement ikke lige får svaret inden den interne frist, kan du tage fat i Ministersekretariatet, som vil se på, om det er muligt at rykke fristen.
Find fristerne
På bestillinger kan du se den interne frist (Bestillingsfrist) i bestillingsvinduet (den farvede bog over bilagsfeltet i akten) med et tidspunkt.
Den endelige frist (Frist) kan du se i selve akten under felterne Titel og Status. Hvis der er sat tidspunkt på den endelige frist, kan det ses ved at holde musen over feltet.
Skulle du komme i den situation, at du kan se, at det ikke kan lade sig gøre at overholde en frist, så tag hurtigst muligt fat i Ministersekretariatet, typisk ministersekretærerne, hvis der er tale om sager til ministeren.



