Nu fortsætter arbejdet med terrasserne

Publiceret 08-01-2026

Bygningsstyrelsen har orienteret om, at arbejdet med at brandsikre terrasserne fortsætter nu. Fra fredag vil der i første omgang være håndværkere på den øverste terrasse.

Fredag den 9. januar går arbejdet ifølge Bygningsstyrelsen i gang igen. Håndværkerne starter på den øverste terrasse. De sætter først overdækning op, inden de skifter selve dækket, så det fremadrettet er beklædt med brandsikrede plader.

Arbejdet med den øverste terrasse, forventer Bygningsstyrelsen, tager halvanden måneds tid. Herefter går de i gang med de to nederste terrasser.

Der kan forekomme støj i perioder. Husk, at der som regel er ledige pladser på tværs af kontorer og etager – ryk dig endelig rundt, hvis støjen generer.