DIGMIN-Indsigt: Tag på en rejse med CPR, ”guldhornene” i dansk digitalisering

Publiceret 05-05-2026

Carsten Grage tager os igennem CPR’s historiske rejse, fra CPR-systemets ”hulkort” til sager om bopælsregistrering og juridisk kønsskifte – og de udfordringer, der i dag fylder for CPR-administrationen.

Carsten Grage tager os med tilbage til dengang, det hele startede. I april 1968. Dengang Det Centrale Personregister, CPR, så dagens lys. Derfra rejser vi frem til i dag, hvor CPR er et samfundskritisk system, og hvor opgaverne for CPR-administrationen favner bredt: Drift og udvikling af systemet, distribution af data til myndigheder og virksomheder, ministerbetjening og både bopælssager og juridisk kønsskifte er hverdag på den øverste etage i Stormgade.

Kig forbi med kollegaer og få indsigt i CPR. Det er den 28. maj klokken 10.30 i Thorvaldsen.