Det er vigtigt, at vi alle er bevidste om det ansvar, der følger med som offentligt ansat. Blandt andet for at undgå, at der kan rejses nogen tvivl om vores adfærd i arbejdet, og i sidste ende for at sikre tilliden til den offentlige sektor.
Til videnscaféen vil du få en introduktion til de grundlæggende regler og principper, der gælder for ansatte i den offentlige sektor. Du vil blandt andet høre om de pligter og rettigheder, vi har som offentligt ansat, herunder
- tavshedspligt
- offentligt ansattes ytringsfrihed
- habilitet
- retningslinjer for modtagelse af gaver
Du kan finde kursusbeskrivelsen her.
Målgruppe og tilmelding
Videnscaféen er som udgangspunkt obligatorisk for nye medarbejdere. Nye medarbejdere vil modtage en invitation i Outlook.
Er du erfaren og har brug for et brush up, er du også meget velkommen til at deltage. Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til kursus@digmin.dk.
Videnscaféen afholdes den 20. marts 2026, kl. 10.00 – 11.30 i mødelokalet Rota (stueetagen).
Spørgsmål?
Tag fat i Tina Trang Lam eller Mette Kryger Gram fra Organisationsudvikling og Jura.
Læs mere om Digitaliseringsministeriets videnscaféer og mulighederne for kompetenceudvikling generelt.
