Har du styr på, hvad du gør, når du får en anmodning om indsigt i personoplysninger?

Publiceret 17-03-2026

Dem, vi behandler personoplysninger om, har ret til indsigt i, hvilke personoplysninger, vi behandler om dem – og en indsigtsanmodning kræver svar hurtigst muligt og inden for en måned.

Du får en mail i indbakken. Det er Anders Andersen, der gerne vil vide, hvilke af hans personoplysninger, vi ligger inde med. Han har krav på at få indsigt i, hvilke personoplysninger vi behandler om ham – og det er ikke ligegyldigt, hvornår og hvordan. Svaret skal han have hurtigst muligt og senest efter en måned, og det skal følge en fast form.

Indsigtsretten giver nemlig den registrerede ret til at få en kopi af de personoplysninger, vi i departementet behandler om den pågældende, når den registrerede beder om det.

Herudover har den registrerede ret til at modtage en række oplysninger om den eller de behandlinger, vi foretager om vedkommende. For eksempel:

  • formålet med behandlingen
  • hvor oplysningerne kommer fra
  • hvordan vi opbevarer dem.

Husk, at anmodningen i sin formulering, hverken behøver at indeholde ”anmodning” eller ”indsigt” – det er budskabet, der tæller.

Du kan læse meget mere her, hvor du også finder en skabelon for meddelelse af indsigt.

Spørgsmål?

Kontakt endelig Organisationsudvikling og Jura, hvis du får en anmodning om indsigt.