Journalinstruks og journalplan

Journalinstruksen kortlægger, hvordan vi bruger F2. Det er vigtigt, du kender departementets journalinstruks til F2.

Journalinstruksen beskriver vores brug af F2, og indeholder bl.a. afsnit om formålet med journalisering, ansvarsfordeling, kvalitetssikring og håndtering af post. Du finder både journalinstruks og journalplanen her på siden. Begge er senest revideret i 2023.

En journalinstruks er et krav fra Rigsarkivet for alle nye ESDH-systemer, og Rigsarkivet vil føre tilsyn med og kontrollere, at de retningslinjer, der er beskrevet i journalinstruksen, bliver fulgt.

Hvad skal journaliseres?

Det er lovpligtig at journalisere ind- og udgående post, der har betydning for en sag eller for sagsbehandlingen i øvrigt. Det samme gælder endelige interne dokumenter, fx godkendelser, notater og interne mails af betydning for sagen. Når du journaliserer, som du skal, så understøtter det en effektiv og sikker løsning af opgaverne – også hvis du bliver syg eller holder ferie. God journalisering er desuden en forudsætning for, at vi kan behandle aktindsigtssager korrekt.