Der er lagt en linje, der tager udgangspunkt i, at de retlige rammer for embedsværkets bistand til ministres private profiler reelt ikke opstiller andre grænser end:
- at det almindelige embedsværk (i modsætning til særlig rådgiver) ikke må administrere profilerne, dvs. oprette, opdatere eller overføre indlæg til profilen
- at bistand fra embedsværket til ministerens indlæg på private profiler skal angå et emne med tilknytning til funktionen som minister.
Vores bistand som embedsværk til ministres private profiler adskiller sig således ikke fra fx den bistand, vi kan yde, når det gælder kronikker og debatindlæg, deltagelse i tv-programmer eller svar på pressehenvendelser fra trykte og digitale medier.
Hvis du vil vide mere, kan du dykke ned i Digitaliseringsministeriets interne retningslinjer, der følger Justitsministeriets retningslinjer på området.
