Det er Digitaliseringsministeriets ansvar at sikre, at ministeriets erhvervsrettede regulering i videst muligt omfang overholder disse særlige retningslinjer. I helt særlige tilfælde kan der imidlertid være behov for at fravige disse retningslinjer.
Nedenfor følger en kort gennemgang af reglerne samt en beskrivelse af, hvornår og hvordan ordningen kan fraviges.
De fælles ikrafttrædelsesdatoer og 4-ugerskravet
Regulering (både love og bekendtgørelser), som har direkte konsekvenser for erhvervslivet som beskrevet i Erhvervsministeriets Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger, skal som hovedregel træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli.
Derudover skal erhvervsrettet regulering, som er omfattet af ovenstående fælles ikrafttrædelsesdatoer, som hovedregel være vedtaget i Folketinget og offentliggjort på Virk.dk senest fire uger før ikrafttrædelse (4-ugerskravet).
Hensigten med ordningen med de fælles ikrafttrædelsesdatoer og 4-ugerskravet er at lette virksomhedernes arbejde med at holde sig orienteret om ny erhvervsrettet regulering samt at give virksomhederne god tid til at omstille sig til de nye regler.
De fælles ikrafttrædelsesdatoer og 4-ugerskravet gælder ikke regulering, der alene vedrører Grønland og Færøerne.
Hvornår kan ordningen fraviges?
For så vidt angår de to årlige ikrafttrædelsesdatoer kan disse kun undtagelsesvis fraviges. Det gælder, hvis der er tale om:
- Regulering af særligt hastende eller ekstraordinær karakter (f.eks. regulering, som følger af biologiske eller klimatiske forhold, regulering af produkter eller lignende, som udgør en betydelig risiko for befolkningen, og regulering af husdyrsygdomme).
- Regulering, der vurderes at være væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger ved at vente med at lade træde i kraft til den kommende ikrafttrædelsesdato, f.eks. regulering i tilknytning til finansloven, skattereformer, eller hvor erhvervslivet efterspørger, at ikrafttrædelsen sker før den næstkommende ikrafttrædelsesdato (eksempelvis erhvervsrettede tilskuds- og støtteordninger).
- Regulering, hvor det følger af Danmarks EU-retlige eller internationale forpligtelser, at de nationale regler skal træde i kraft på et bestemt tidspunkt, eller hvor det er sandsynliggjort, at det vil være væsentligt bebyrdende for danske virksomheder, hvis de omfattes af nye EU-regler før den af EU fastlagte implementeringsfrist.
For så vidt angår 4-ugerskravet skal der være saglige grunde til at fravige kravet. Dette kan eks. være tilfældet, hvis det på baggrund af en politisk aftale er blevet besluttet, at en bekendtgørelse skal træde i kraft hurtigst muligt. Fravigelse af 4-ugerskravet må ikke skyldes mangelfuld procesplanlægning, manglende prioritering af arbejdet eller udfordringer med ressourcer.
For at sikre den nødvendige tid til en ordentlig folketingsbehandling skal lovforslag, der ønskes vedtaget senest 4 uger før den 1. januar, derfor som klar hovedregel fremsættes i Folketingets åbningsuge (OKT 1). Hvis det ikke er muligt at fremsætte lovforslaget senest på dette tidspunkt, vil det som udgangspunkt være en legitim grund at dispensere fra 4-ugerskravet, så den senere fremsættelse ikke sker på bekostning af tid til en ordentlig folketingsbehandling.
Hvis behandlingen i Folketinget bliver længere end forventet og dermed medfører, at 4-ugerskravet ikke kan opfyldes, vil det endvidere være en legitim grund til at dispensere fra kravet.
Procedure for dispensation i Digitaliseringsministeriet
Det er det enkelte ministerium, der træffer beslutning om fravigelse af de fælles ikrafttrædelsesdatoer og 4-ugerskravet, jf. afsnit 2. Da ministeren i sidste ende står på mål for fravigelse af ordningen, skal ministeren have mulighed for at forholde sig til en mulig dispensation.
Hvis fagkontoret (typisk gennem Digitaliseringsstyrelsen) bliver opmærksom på, at det i forbindelse med udarbejdelsen af eks. et lovforslag ikke bliver muligt at overholde de fælles ikrafttrædelsesdatoer eller 4-ugerskravet, skal spørgsmålet om dispensation som udgangspunkt fremgå af den sag, som ministeren skal godkende i forbindelse med, at et lovforslag eller en bekendtgørelse sendes i høring. Der kan dog være tilfælde, hvor det kan være nødvendigt at forelægge en selvstændig godkendelsessag for ministeren, eks. hvis fravigelsen vil have nogle særlige konsekvenser, eller hvis det først på et senere tidspunkt opdages, at det bliver nødvendigt at fravige ordningen. Alternativt kan dispensationsanmodningen tilknyttes en anden relevant godkendelsessag, eks. godkendelse af lovteknikpakken.
En fravigelse af de fælles ikrafttrædelsesdatoer og 4-ugerskravet skal som det klare udgangspunkt være godkendt inden den offentlige høring.
Følgende trin skal iagttages:
1. Det er fagkontoret, som vurderer, om der skal indstilles til dispensation fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer eller 4-ugerskravet. Fagkontoret skal således i forbindelse med sagen, der skal lægges til ministergodkendelse, indsætte en indstilling om dispensation fra ordningen i godkendelsesdokumentet. I indstillingen skal behovet for dispensation beskrives og begrundes konkret:
”Det indstilles, at ministeren dispenserer fra [de fælles ikrafttrædelsesdatoer/4-ugerskravet] med følgende begrundelse: [xx]. ”
Vær opmærksom på at der kun må anvendes én af begrundelserne – også selvom forholdet kan passe ind under flere af begrundelserne. Jurateamet bistår gerne med rådgivning.
2. Inden sagen sættes i flow, chattes sagen til jurateamet i Organisationsudvikling og Jura i F2. Jurateamet foretager en vurdering af, om begrundelsen ligger inden for rammerne af de begrundelser, som fremgår af Erhvervsministeriets vejledning i forbindelse med deres halvårlige opgørelse (se afsnit 4 nedenfor) og giver en tilbagemelding til sagsbehandleren.
Hvis jurateamet vurderer, at begrundelsen ligger inden for rammerne, indsætter Jura (en af) følgende tekst(er) i godkendelsesdokumentet:
”Jura har bekræftet, at begrundelsen for dispensation af de fælles ikrafttrædelsesdatoer ligger inden for de rammer, som fremgår af Erhvervsministeriets vejledning.”
eller
”Jura har bekræftet, at begrundelsen for dispensation fra 4-ugerskravet kan anvendes.”
3. Sagen sættes i godkendelses-flow til ministeren.
Erhvervsministeriets evaluering
Erhvervsministeriet laver halvårligt en bestilling til alle ministerier vedrørende anvendelsesgraden af dispensationsmulighederne. I den forbindelse anmoder Erhvervsministeriet om oplysninger om følgende:
- Hvor mange undtagelser fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer, der har været i det enkelte ministerium, og hvilke undtagelsesmuligheder der er anvendt, herunder begrundelserne herfor, for de enkelte love og bekendtgørelser, samt det samlede antal erhvervsrettede love og bekendtgørelser, der er trådt i kraft i perioden.
- Hvor mange undtagelser fra 4-ugerskravet, der har været, og begrundelserne herfor for de enkelte love og bekendtgørelser.
Erhvervsministeriet vedlægger til bestillingen en vejledning til ministerierne om ordningen med de fælles ikrafttrædelsesdatoer, hvoraf de forskellige dispensationsmuligheder fremgår.