Rygepolitik

Digitaliseringsministeriet ønsker at skabe en arbejdsplads, hvor der er plads til alle, og hvor ingen udsættes for passiv rygning. I medfør af Bekendtgørelse af lov om røgfri miljøer (rygeloven) er det ikke tilladt at ryge indendørs.

Al rygning på departementets matrikel skal foregå i gården ved det opstillede askebæger. Der skal i øvrigt altid vises fornødent hensyn og sund fornuft ved rygning på udendørsarealet. Ministeriet opfordrer til, at medarbejdere ikke ryger ved hovedindgangen. I medfør af rygeloven skal arbejdsgiveren sørge for, at rygning kun sker i overensstemmelse med lovgivningen. Ved enkelttilfælde af brud på reglerne for departementets rygepolitik vil man blive bedt om at slukke sin cigaret mv. Gentagne og grove overtrædelser af rygepolitikken kan få ansættelsesretlige konsekvenser.