Spørgsmål og svar
Her kan du finde de oftest stillede spørgsmål og svar til ferievejledningen.
Jeg kan ikke nå at afholde mine særlige feriedage inden den 30. april. Kan jeg overføre dem til senere afholdelse?
Du kan aftale med din chef, at de særlige feriedage overføres til senere afholdelse.
Hvor mange optjente feriedage kan jeg overføre ved ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december?
Du kan efter aftale højst overføre 5 optjente feriedage. I mTIME skal du markere, hvor mange dage du ønsker at overføre. Når din chef godkender opgørelsen for december måned, er det ensbetydende med en aftale om overførsel af feriedagene.
Må jeg holde mere end 3 ugers sommerferie, f.eks. 5-6 uger eller mere?
Ja, hvis arbejdstilrettelæggelsen tillader det. Du skal aftale det med din chef.
Jeg er nyansat og har kun få feriedage med løn – kan jeg undgå selvbetalt ferie?
Hvis du endnu ikke har optjent ferie, kan du indgå aftale med din chef om at holde ferie på forskud. Ferien på forskud betales tilbage i takt med, at du efterfølgende optjener ret til ferie med løn.
Kan jeg holde ferie ud over min optjente frihed?
Ja, du kan bruge eventuelle særlige feriedage, holde ferie på forskud eller efter aftale med din chef holde tjenestefri uden løn.
Kan du ikke finder svar på dit spørgsmål på denne side?
Har du spørgsmål vedrørende ferie, er du velkommen til at kontakte Organisationsudvikling og Jura (hr@digmin.dk).
